(2003)
Den vigtigste motivation for at komme herud skal være for hjælpe Nepal Bal
Ghar's børn.
Arbejdet herude er med garanti meget anderledes end det I er vant
til fra Danmark.
Nepal er et på alle områder meget fremmed land at komme til. Her er møj
beskidt, forurenet, dyr, fattige børn og familier alle vegne. Men mest af
alt, en helt anderledes måde at gribe tingene an på. Dette er selvfølgelig
bestemt af, at ca. 90% af befolkningen kun lige har penge til det allermest
nødvendige. Herude er materialistiske goder - herunder legetøj - som oftest
ikke eksisterende. (Og det vi skal bruge laver vi selv.)
Her gælder det bare om at få det bedste ud af den dagligdag nepaleserne har.
Dette gælder i særdeleshed i vores hus, da vores børn jo kommer fra meget
fattige kår. Derfor bliver den største del af jeres opgave, at guide og
hjælpe børnene i dagligdagen.
I og med børnene bor og derfor altid er i
huset, bliver jeres rolle så meget mere mangesidet og vil blive meget
anderledes end hvad I har været "vant" til. Blandt andet er der nogle
strukturerede ydre rammer omkring stedet som sikre den kontinuatet, der er
så vigtig for børnene og huset og som samtidig giver plads til mere
spontanitet inden for de samme rammer.
Derudover er sproget selvfølgelig et
problem, børnenes engelsk kundskaber er rimelig gode, men det er
selvfølgelig ikke de store dybdegående samtaler I kan have med dem. Men igen
I skal heller ikke herud for at løse personlige problemer for børnene. Måtte
der være nogen, har vi nepalesiske ansatte til at klare dette. Det er alt dette,
der kan være svært herude (men bestemt ikke behøver at være det).
Men I skal ikke glemme det I har lært, men i stedet tilpasse det til Nepal.
Altså, brug al jeres sunde fornuft, men husk dog igen på: I skal
ikke herud for at lære nepaleserne at passe nepalesiske børn, det kan de
sagtens selv klare. Derimod kommer I med et overskud, som nepaleserne ikke
har p.g.a. deres barske hverdag. Og vigtigst af alt, giv dem ikke drømme,
de ikke kan få opfyldt. Derfor skal alt der foregår i huset selvfølgelig
være på nepalesisk vis, for det er nepalesiske børn i Nepal, de skal være
her og leve i Nepal hele deres liv.
Dog ingen forskel som sådan
Nepal Bal Ghar er som en hvilken som helst praktik- og arbejdsplads, I har
været på. Der skal tages en masse ansvar og det er benhårdt arbejde.
Hvem er vi ?
Det er mig, der overordnet ansvarlig og fastlægger de "pædagogiske
retningslinier" for stedet. (Husk i den forbindelse på, at jeg ikke er
uddannet pædagog i Danmark). Derudover er Rudra Tamang, den daglige leder og
altså ham der har ansvaret til daglig + Sunita, som - sammen med Rudra
sørger for at holde stedet så nepalesisk som muligt. Brug Rudra, som er et
omvandrende leksikon. Hvis I vil vide noget omkring kultur, politik &
Nepal´s historie eller hvis der ellers er noget I undres over.
Ugeplaner laves
Det vigtigste er selvfølgelig, at børnene har det godt. En af de bedste
måder at sikre det på er via de uge planer, som I har ansvaret for at
udfærdige og følge. Det er med til at lære børnene at planlægge, se et par
dage frem, m.m. Derudover laver praktikanter og frivillige i fællesskab
arbejdsplaner, så alle ved hvad hvem laver når man er på arbejde i huset.
Med i skoledelen
Det kan hænde at man hjælper til i vores egen skole på stedet.
Special opgaver
Nogle af børnene har specielle behov, såsom extra lektie læsning, mere
omsorg o.lign. Derudover vil praktiknter og frivillige i fællesskab stå for
extra engelsk undervisning osv., til dem der har behov.
Hvor bor I under opholdet?
I bor selvfølgelig hos os. Det koster 6000 rupees om måneden (svarende til
ca. 525 kr). I dette beløb er morgen- og aftensmad (som er Dalbhat, Nepal's
national ret) inkluderet. Bemærk, I betaler også i jeres ferieperiode.
Det er forbudt at . . .
drikke alkohol i huset. Derudover må man ikke ryge, når man er sammen med
børnene.
Har I overhovedet fri?
Ja, I har fri 2½ dag om ugen, samt 3 ugers ferie - som praktikant, opholdet
herude er kun på 5 måneder, grundet visa reglerne i Nepal.
Ellers ...
Besøg i landsbyer, andre projekter m.v skal gøres i ferier og på fridage.
Man må under ingen omstændigheder bringe nye børn eller dyr til
huset.
MEGET MEGET VIGTIGT
Vandmangel er et kæmpe problem i Nepal.
Dette bevirker at der nødvendigvis ikke kommer vand hver dag. Hvilket igen
vil sige, at I kan risikere, der engang imellem kan gå nogle dage inden I
får et bad. Det gør sig osse gældende m.h.t. toilettet, hvori der ikke må
smides papir og kun trækkes nogen gange.
Ydermere er der noget vand, som kun må bruges til madlavning o.lign. og
noget andet som kun må bruges til tøj- og skovask, opvask o.s.v. Altsammen
nogle ydre omstændigheder, som osse har stor indvirkning på dagligdagen i
verdens vist nok anden fattigste land og som er gode at have forberedt sig
på.
TIL SLUT
For at illustrere hvor nemt det er at gøre en kæmpe forskel herude, behøver
I bare at smile til børnene hver dag. Så har I vundet deres hjerter,
ubetinget. Derfor når alt er sagt og skrevet, må I ikke være bange for at
komme herud. I vil få et godt og meget lærerigt ophold, når I har
ovenstående med i baghovedet og ikke mindst holder ører og øjne åbne for al
det nye og anderledes.
På vegne af Nepal Bal Ghar
Lars M Braaten
|