|
Børnehuset Nepal Bal Ghar - Something Right Children's Home blev startet den 1. April 1997 i Sanepa,
Kathmandu, Nepal. Hovedansvarlig for stedet er mig, Lars M. Braaten.
Jeg bliver ofte spurgt:
Hvorfor gør du det? og Hvordan fandt du på det?
Jeg svarer hvergang:
Fordi jeg har mulighed for det, økonomisk, helbredsmæssigt m.v, og fordi jeg brænder for Nepal. Yderligere
er det faktisk 'nemt' at have med at gøre, når man tænker paa det enorme behov for uddannelse, der er i Nepal.
Læs bare her ... Facts om nepals børn: Børns vilkår i Nepal:
(tallene er anslået af CWIN - Child workers in Nepal & UNICEF)
- Der er ca. 9 mio. børn i Nepal. 60 pct. af dem arbejder i en eller anden udskrækning - pigerne som regel i
dobbelt så lang tid som drengene.
- Et fuldtidsarbejdende barn arbejder typisk 10-14 timer i døgnet uden faste pauser. Mere end tre minutter på
det møjbeskidte wc udløser tæsk.
- Et barn tjener mellem 50-100 rupees om måneden - svarende til 5-10 kroner. En coca cola koster ca. 1 kr.
- 40.000 børn arbejder ulønnet, fordi deres forældre står i gæld til arbejdsgiveren, der ofte har lånt
forældrene en sum penge og derfor overtager retten til børnenes arbejdskraft. Barnet arbejder gælden af - og
det tager tid.
- 200.000 børn arbejder under slavelignende forhold - 86 pct. af dem som børnetjenere i private hjem. De
fleste er landbørn sendt til de store byer af forældrene.
- Ca. 200.000 nepalesiske piger og unge kvinder er blevet solgt til bordeller i Indien.
- 60 pct. af drengene og 88 pct. af pigerne er analfabeter.
- 34 pct. af alle ægteskaber i Nepal indgås af børn under 14 år.
- 1,8 mio. børn under seks år er fejlernærede og knap 17 pct. af Nepals børn, når ikke at blive fem år.
Som det kan ses er der nok at gå i gang med i Nepal.
Hovedformålet med Nepal Bal Ghar er at hjælpe flest muligt af Nepal´s
børn
bedst muligt:
For det første at give dem et nyt sted at være, et sted hvor omsorg og
påskønnelse for det enkelte individ er de vigtigste ting - et sted hvor
hårdt fysisk arbejde og mishandling ikke har overtaget.
For det andet vil grundlæggende undervisning sikre børnene evnen til at
følge uddannelsesplanen i det eksisterende skolesystem. Børnene bor i huset,
som på en kostskole, sådan at vi har alle muligheder for at påvirke og præge
dem i den rigtige retning.
Vores mission er blevet - jeg skriver blevet, fordi vi også havde en
forestilling om, at vi skulle hjælpe gadebørn. De ville bare ikke være hos
os, de har det for "godt" på gaden til at de ville "lukkes" inde hos os,
hvor man pludselig skal høre efter hvad der bliver sagt, skal gå i skole
osv. - at vi koncentrerer os om de børn, som alt andet lige ville være endt
på gaden, hvis de ikke var kommet hos os. Det drejer sig - pr. 01-05-2004 - om
47 børn (og ja, vi har plads til et par stykker mere)
Lidt om "vores" børn:
9 har ingen forældre og har boet hos onkler og tanter el. søstre og brødre,
der som hovedregel har mindst 2-3-4 børn selv og derfor ikke har "brug" for
et mere.
Andre 23 har kun en forældre, 20 ud af 23 fordi faderen er væk, det være sig
druk, en anden kvinde el. dødsfald. Hos de 3 sidste, er moderen væk og her
gælder de samme grunde.
Vores resterende børn har begge forældre, men her gælder det, at den ene
forældre er syg og/eller at de er i så dårlig økonomisk forfatning, at de
ikke kan tage sig ordentligt af deres børn.
For dem alle gælder det, at skolegang har været stort set ikke eksisterende
(kun 11 af de 47 har i et eller andet omfang "prøvet" at gå i skole før og
højst et par år), ordentlig mad har de ikke fået hver dag, opdragelse,
tryghed og muligheden for at være børn har de ikke oplevet.
Netop den grundlæggende undervisning, som alle - i mindst et år - har fået
(og til stadighed får) i vores egen skole, har vist sig utrolig effektiv.
Vi har nu 41 børn i en lokal folkeskole, 2 i fjerde klasse, 9 i femte, 10 i
sjette, 10 i syvende, 2 klasse i ottende, 5 i niende, 1 i tiende, 2 i klasse
11.
I år er følgende - via vores egen skole - startet i skolen ude i byen,
Tulasi og Anitha i klasse 4, Suraj og Surendra er begyndt i 5 klasse og
Pralad, der har gået i skole før, i klasse 7.
Vi har altså kun 6 børn tilbage i vores egen skole og de knokler for at være
klar til næste gang.
|
|