Strukturmappe

 

Værd at huske på Nepal Bal Ghar børnehjemmet

Intet fungerer, som det burde her i Nepal og her er møgbeskidt, fattigdommen er enorm, korruptionen er enorm osv. 

Det er indenfor disse rammer vi - godt og vel i seks år - gør de ting vi gør i huset, for at vores børn kan få en fremtid i Nepal. Det er derfor ufattelig vigtig at vi bibeholder disse rammer - for børnenes skyld. De kender "reglerne" og er glade for dem.

Strukturmappe

Alle regler skal overholdes. Måske er du ikke enig i dem, men de er lavet for at skabe en hverdag som ikke er al for fjern fra det børnene ville opleve, hvis de boede hjemme. I tvivlstilfælde spørg Lars.

Som hovedregel skal hele ugen dækkes, derfor er arbejdstiderne i huset:

  • Søndag-torsdag: kl. 7-10 og igen 16-21
  • Fredag: 7-10 og igen 16:30-21
  • Lørdag: 8-13 og igen 17-21

For frivillige er der dog ikke noget fast timeantal (man må gerne arbejde flere dage), men mødetidspunkterne er den samme. Udarbejd i samarbejde med de studerende en samarbejdsplan.

Det er en selvfølge at man møder til tiden

Morgen

Kl. 7 møde med Rudra. En kort briefing om hvordan dagen skal forløbe. Hvem tager ansvar for hvilke områder, f.eks. facewash, tandbørstning osv. Udveksler informationer, hvis der er ændringer i planen.

Herefter går man rundt og siger godmorgen og vækker børnene. I samarbejde med Rudra aftales, hvem der vækker børnene på de forskellige etager. Derefter gør børnene på skift rent på deres værelser, dette inkl.: Rede senge, feje gulve, vaske gulve, give alt sengetøj og håndklæder til vask. Facewash er frivillig for drengene, inden de drager til fodbold mens pigerne gør klar til bad.

Fodbold

Ingen boldspil i gården mens de venter. De drenge der skal spille fodbold stiller op ved porten. De som melder fra skal på gåtur med resten. De må ikke gå før en voksen har givet lov. Det er den voksnes vurdering om de må løbe i forvejen, eller skal følges ad. De har opdelt to hold. Kl. 7.50 fortæller den voksne at man spiller til næste scoring.

Last goal.

Hvis last goal ikke er sket inden kl. 8.00 så stoppes kampen og man går hjem. Ratna er dog undtaget for disse regler. Da han spiller på et teamhold og har sin egen struktur.

Drengene der spiller fodbold skal bade når de kommer hjem også på pigernes badedag. (Se BAD struktur)

Bad

Drengene og pigerne skiftes til at have badedag. Drengene har søndag, tirsdag og torsdag. Pigerne har mandag, onsdag og fredag. Dog bader alle lørdag. Badning afsluttes senest kl. 7:45

Det ses gerne at den voksne er er samme køn som dem der skal bades. (Da man skal respektere deres blufærdighed.) Det er de voksnes ansvar at fylde de to blå baljer med vand og stille dem foran den sorte tank. HUSK at skylle baljerne før brug.

  • Børnene må ikke selv tage vand uden accept fra de voksne.
  • Man tager en af de blå jugs (kander) og hælder vand på børnene.
  • Børnene skal nok selv fortælle hvor de vil have det henne.
  • Vær opmærksom på, at børnene vasker sig selv ordentlig, også i skridtet og i enden.
  • Børnene medbringer selv deres egen sæbe. De må ikke låne hinandens pga. hygiejne.
  • Shampoo tages ned fra første sal ved storeroom evt. eller børnene kan hente det. Må kun vaske håret én gang med shampoo. Sørg for at sæbe/shampoo er skyllet helt ud.
  • Børnene skal have underbeklædning der kan gå til op over knæene. Ellers skal de skifte, da de ellers ikke kan blive ordentlig vasket.
  • Hvis man kun er én voksen så beder man en af de store børn om at hjælpe.
  • Der må ikke være nogen børn - og helst heller ingen voksne - af det modsatte køn når der bades.
  • HUSK, at sætte shampoo'en tilbage ovenpå - hver dag.

Ingen badning når det regner. Morgenbadning kan udskydes til om eftermiddagen alt efter vejret. Hvis det har regnet i flere dage kan det foregå under halvtaget ved skuret. Fx er der mange af pigerne der vælger at vaske deres undertøj om morgnen pga. menses. Det er okay, bare de spørger først og det ikke foregår ved badekøen. Når børnene ikke har badedag, skal de facewashe (ansigtsvask). Samme fremgangsmåde som overordnet.

Gåtur

Pigerne, samt de drenge der har fravalgt fodbold går tur. (Se ruteplan og klokkeslæt som hænger på børnenes værelser) Børnene stiller op på række ved porten og tælles. Man skal sørge for der går en voksen foran og bagved, så der ikke snydes med gåturen. Den voksne der går forrest skal være sikker på ruten ellers stop op og vent på de andre, så ruten ikke bliver ændret. De børn der har sko skal tage dem på til turen. Rashmi går sin egen rute og ledsages af en af de andre piger. Ellers ingen særbehandling andet end hun går før de andre ved skoletid. Efter endt gåtur, går pigerne direkte ind, da drengene bader.

Morgenmad

Køkken Didi siger til et af børnene, når maden er klar. Det pågældende barn spreder budskabet. Den voksne går nu ud og gør klar til håndvask ved at fylde de blå baljer op, og det forgår ved den sorte tank. Her fylder den voksne også de fem røde baljer til opvask. HUSK at de skal skylles. Børnene har selv deres egen sæbe med.

Efter håndvask går børnene ned i spisesalen og sætter sig på deres faste pladser på nær dem der giver mad.

I pigernes spiserum er der en plan for opvask, madgivnings og rengøringsholdet. Den skal følges.

Det er den voksnes opgave at tjekke madplan (hænger i pigernes rum) hvem der skal give mad - madplanen SKAL overholdes der er ingen der henter mad til sig selv. De har dog indflydelse på hvor stor portion skal være.

Spisesalen er kønsopdelt i tre rum.

  • Rum 1: Sidder pigerne.
  • Rum 2: Sidder de yngste drenge.
  • Rum 3: Sidder the big boys.

Struktur for spisning

De voksne fordeler sig i rummene og har ansvar for skik og orden i det pågældende rum. Vær især opmærksom på at børnene ikke spytter mad på gulvet eller giver det til sidemanden.

Alle skal spise op, gælder også for voksne (skal tage maden selv, så pas på med at tage for meget mad)

Det kan være hårdt at "tvinge" et barn til at spise op, men det er en meget vigtig regel.

  • Børnene skal spise grøntsager hver dag.
  • Børnene henter vand i køkkenet i de store kander.
  • Den voksne hælder op til børnene - de tager ikke selv.
  • Hvis kanden er tom så er det børnene der henter vand.
  • Igen man er indenfor derfor skal støjniveau'et holdes på et niveau så alle kan være med.

Ved anden omgang mad givning, er det nogle tilfældige af børnene der giver mad. Fx hende der deler ris ud er hende der deler ris ud til alle børnene i alle tre rum.

Når hele opvaskeholdet er færdig med at spise, må de rejse sig og gå ud og gøre klar. Her skal de voksne forinden have fordelt hvem der har ansvaret for tandbørstning, opvask, rydde op i spisesalen. Resten af børnene venter til alle har spist op, først der må de rejse sig og gå ud, men først efter en voksen har givet lov. De bære deres egen tallerkner ud til opvaskeholdet, også de voksnes.

Strukturen er ikke den samme for rum 3 som den er for de to andre. Forskellen er at de kan sidde selv og selv må hælde vand op.

Opvask

  • De opfyldte røde baljer ved tanken bærer børnene selv hen til skuret.
  • Den voksnes opgave er her at baljerne altid er fyldt op.
  • Hvis der mangler opvaskesæbe henter børnene det selv hos køkken didi.
  • Børnene opdeler sig ved hver sin balje - husk opsmøgning af bukserne.
  • De tre store gryder vasker børnene op om aftnen (se madplan i spisesalen) om morgnen gør didi´erne.
  • Efter opvasken, rengøres baljerne og servicen bliver båret op i køkkenet.
  • Fliserne rengøres af børnene og de røde baljer sættes på plads.

Rengøring i spisesalen (se madplan i spisesalen)

  • Taburetter stables.
  • Tørre borde af.
  • Feje gulv.
  • anfald smides ud.
  • Sluk lyset

Tandbørstning

  • En voksen gør klar til tandbørstning i de blå baljer og øser vand op til børnene.
  • Børnene henter deres egne tandbørster pga. hygiejnen.
  • De SKAL spytte i renden.

Herefter gøres der klar til skole og de børn der går i den eksterne skole må gå kl. 9:45 og IKKE et minut før. Undtagen Rashmi der må gå kl. 9:30. Det er en god ide at en voksen stiller sig ude ved porten og siger farvel. - Så overholdes tidspunktet også.

Eftermiddag

Møde med Rudra om aftens program. Når børnene kommer hjem fra skole kl. 16 skal de som det første tag det af deres tøj der er blevet vasket og ligge det på deres rack, som samtidig skal ordnes så de er pæne. Tøjet ligger på gulvet i pigernes store soverum. Så er der tid til at lege og lave aktiviteter for børnene, indtil det er spisetid ca. kl. 17:30. Her fordeler man opgaverne så der er folk i hele huset.

Aftensmad

Her gælder de samme regler som om morgnen mht. håndvask, opvask, tandbørstning og spiseregler. - HUSK de store gryder skal nu rengøres.

Lektietid

Kl. 19 er der lektietid og alle laver lektier i spisesalen. De sidder sammen klassevis da den voksne så kan administrere at lektierne bliver lavet. ALLE børn skal være dernede. Derfor er det en god ide at opfordre børnene til IKKE at lave lektierne om eftermiddagen (dog får en del extra lektie hjælp og det foregår om eftermiddagen) . Børnene kan bede den voksne om lektiehjælp. Da der er en voksen i rummene hele tiden. Ratna, Santosh, Milan og Shahadve må dog gerne lave lektier på deres værelse.

Husk der er mange myg om aftenen så mind børnene om at tage et håndklæde med ned i rummet til at lægge over benene. Kl. 20 må de gå op og lege indtil sengetid. (på samme igen, folk i hele huset, så alle børnene ved de er i gode hænder)

Sengetid

Kl. 20:45 skal der gøres klar til sengetid, dvs. der skal hentes vand til toiletterne dette går på skift mellem drengene og pigerne. (Se planerne på børnenes værelser)

De voksne aftaler hvilken etage/rum de hver især har ansvar for (sluk lys), -Men husk lige at sige hurtig godnat på de andre etager/rum. Dette gøres for ikke at skabe uro efter lyset er slukket. Kl. 21 skal alle nedenunder være i deres senge. I det bagerste værelse hvor de store piger sover behøver lyset ikke være slukket. Det gør de selv. Drengene ovenpå går selv i seng, men der skal være ro og evt. musik skal skrues meget ned.

Sygdom

Børnene skal ligge i deres senge hele dagen, hvis de melder sig syge. De må gerne gå ned og spise i salen med de andre. Eller man får et af de andre børn til at bringe dem mad og drikkelse på sengen og de rydder op efter dem igen. Didierne sørger for mad og drikke til de syge børn mellem 10-16. Når børnene er syge informeres Lars og Rudra om børnenes tilstand.

Medicin uddeles kun af Lars og Rudra. Husk altid batteri i termometeret. Kl. 21 har Lars ansvaret for de syge børn.

Store rum

I dette rum er der bl.a. tøj som bliver uddelt hver fredag af Rudra, nye kladdehæfter (udleveres mod returnering af det gamle hæfte), tegnepapir, farver, plaster, forbinding, nål og tråd, tape, fodbolde o.l. Rudra er den eneste der har nøglen, så hvis børnene mangler et eller andet så sig de skal gå til ham eller gå med.

Generelle regler for børn

  • Ingen boldspil i gården eller på taget.
  • Børnene må ikke tage vand fra tanken uden at spørge om lov.
  • Ingen må sidde på kanten oppe på taget, og ingen må kravle op på den lille bygning, der er oppe på taget.
  • Porten skal altid være lukket.
  • Ingen børn må forlade børnehjemmet. De store kan dog blive sendt i byen efter diverse ting.
  • Man må ikke kure på gelænderne.
  • Der må ikke spyttes indenfor.
  • Hvis børnene har ønske om bytning af sengeplads, skal de rådføre sig hos en voksen.
  • Man må ikke have sko på indefor, kun klip klapper.
  • Man driller ikke, man slår ikke og man råber generelt ikke - på noget tidspunkt.

Generelle regler for voksne

  • De voksne må ikke ryge når de er på arbejde. Heller ikke udenfor porten. Man har skiftesko med på arbejde og bruger dem.
  • Man er tækkelig klædt.
  • For pigers vedkommende: Ingen stroppe eller toppe på, MEN T-shirt med ærmer.
  • Shorts eller nederdel der skal gå til lige under knæet. Ingen slids.
  • For drenges vedkommende: T-shirt. Lige over knæet shorts.
  • Husk dit eget drikkevand, toiletpapir og håndsæbe.

Tænk på at mange af børnene kommer fra alkoholiserede hjem, saa man kommer ikke på arbejde og lugter af værtshus.

MEGET, MEGET VIGTIGT! Spar på vandet og elektriciteten. Da vi ofte har problemer med at få nok af det.

Følg strukturmappen så børnene kan få en envejs-struktur og ikke en ny én, hver gang der kommer nye voksne. Dette er også Lars' ønske og det skal respekteres. Hvis man har nogle ændringer til strukturmappen, så diskuteres det på vores uge møde.

Man må ikke

  • Købe ting og sager til børnene medmindre det er en afskedsfest og diskuteret med Lars først.
  • Bringe nye børn og dyr o.lign. til huset.
  • Invitere gæster uden at give besked til enten Lars eller Sunita.
  • Give slik, cola o.lign til syge børn
  • Alt tøj, ting og sager, som der kommer ind i huset skal runde og udleveres derefter af Lars.

Gode råd

  • Lav en dagbog over informationer i New House.
  • Et møde med Lars én gang om ugen.eller efter behov.
  • Tag en snak om hvordan dagen er gået i New House om aftnen.

Vær en nærværende og tydelig voksen!

 

Sidst opdateret: 30.08.2009